Prepper Tips - Helt enkelt

Sådan kan du forberede dig på en eventuel mangel-situation.

Dette er mit syn på tingene

Mange er i tvivl om hvordan man forbereder sig på en mulig mangelsituation. Skal man hamstre gær, toiletpapir og smør? 

Her er mine enkle råd til, hvad du bør have derhjemme. Det er mine personlige råd og du behøver ikke at være enig.
Hvis du ikke er enig, kan du bare lukke denne side. Der er intet kommentar-felt. 

Det mentale er vigtigt: Lad det ikke fylde for meget. Find ud af, hvad du vil have liggende og så behøver du ikke tænke mere på det.
Nogle varer kan udløbe og skal genopfyldes, men det behøver ikke tage meget tid.

Der er altid nogen, der har dystre tanker om fremtiden, men ingen ved jo noget med sikkerhed. Under corona-pandemien var mange gode til at hjælpe dem, der havde brug for det. Husk det, hvis der sker noget uforudset. Tjek, at din nabo også er okay.

Dette er mit personlige syn på tingene. Jeg har lavet disse råd ud fra diverse podcasts, artikler, undersøgelser, Reddit og samtaler med venner og kollegaer og kogt det ned til denne side. 

God fornøjelse. 

Michael

Hold det for dig selv at du forbereder dig og fortæl det til de færreste. I en mangelsituation kan der være folk der mener de skal hapse dine ting til deres egne nærmeste og så kan det være at det bliver dine ting de vil tage, hvis du har pralet med dit super lækre forråd og mad til mange måneder.... 

2. Vand

Sørg for at have cirka 3 liter vand pr. person pr. døgn. Nogle vælger at forberede sig til de 3 døgn Beredskabsstyrelsen anbefaler. Andre mener man skal have til 5, 7 eller flere dage. Man kan købe vanddunke i Biltema f.eks. 
Hvis du også køber et "Lifestraw" kan du filtrere vandet hvis det er snavset. Den kan filtrere tudindvis af liter. Så kan du drikke vand der er snavset fordi det renses helt. Husk dog at læse vejledningen inden brug. 

Links:

3. Mad

Sørg for at have mad til det antal døgn du har valgt virker realistisk for dig, til alle i husstanden, husk også husdyr. Det skal være mad, der kan holde sig i længere tid uden for køleskab og fryser. Vælg gerne madvarer, som ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur (fx konserves, knækbrød). Vælg madvarer, som du og din husstand bruger i det daglige og kan lide. Opbevar maden tørt, mørkt og køligt.

Links:

Fødevarestyrelsens hjemmeside om opbevaring

4. Strømkilder

Sørg for at have ekstra strøm. F.eks. AA og AAA batterier og nogle powerbanks. Disse skal man huske at oplade. Der findes også langt større powerbanks og nogle der kører på diesel og benzin osv, men de mere "almingelige" med ca 20.000 mAh koster typisk 2-300 Kr. Der er noget for ethvert budget.

Links:

Powerbanks hos Elgiganten

Powerbanks med mere fra AV-Center

5. Nød-radio

Med en FM-radio, der kører på batterier/håndsving/solceller, kan du holde dig opdateret, hvis andre informationskanaler svigter.  De behøver ikke koste mere end 200 Kr. 

Links:

Nødradio fra Biltema

Nødradioer fra Elgiganten

6. Førstehjælp

En førstehjælpskasse kan fx indeholde plastre, forbindinger (kompresser, elastikbind og gazebind m.v.) og produkter til sårrens og desinfektion. 

De fås i mange størrelser. Vælg en der passer til dit budget og behov.

Links:

Dansk Røde Kors Førstehjælp

Førstehjælps-kasse fra Biltema